Foto-serie: Verdens smukkeste musikfestivaler

January 05, 2016

Bjerge, højhuse, kraner og slotte: Der findes nogle virkelig vanvittige festivaler i verden. Her er nogle af de flotteste.

Der er smukke festivaler i Danmark, som den idylliske Wonderfestiwall, hvor solen går ned bag Hammershus på Bornholm, eller Roskilde Festival, der har sin egen rodede skønhed. Men hvilke festivaler er de flotteste i hele verden? 

Sasquatch Music Festival

Så bliver det ikke meget smukkere! Sasquatch foregår i Washington i USA hvert år, og sceneriet slår altid alle omkuld. Det regner godt nok tit på stillehavskysten, men når solen så endelig kigger frem, gør det kun det hele endnu bedre.

Melt! Festival

Melt! Festival er måske ikke 'smuk' i klassisk forstand, men den tyske, elektroniske festival, der foregår blandt kranerne i det industrielle Ferropolis (jernbyen), har sin egne, usammenlignelige skønhed. Det er metallisk, voldsomt og intenst.

Red Rocks Amphitheatre

Red Rocks må være på de fleste musikelskeres must see-venues.Open air-amfiteatret tæt på Denver, Colorado befinder sig mellem to gigantiske sandsstenssøjæer, der troner majestætisk over publikum og musik.

Festival no. 6

Portmeiron er en lille by i Gwynedd i det nordlige Wales, der er bygget af arkitekten Sir Clough Williams-Ellis som homage til den italienske Riviera. Den er så herligt skør, at den er blevet brugt i film og TV flere gange. Sidste år headlinede folk som Metronomy og Grace Jones.

Fuji Rocks

Hver juli tager over 100.000 mennesker hen til foden af den imponerende Mount Fuji i Japan for at se internationale stjerner som Muse, FKA Twigs eller Foo Fighters. Det kan være svært at vide, om man skal se på scener eller sceneri.

Lollapalooza

Der findes næppe et sted hvor storbyen og festivalen er vokset sammen som i Chicago. Her overtager Lollapalooza hvert år byen, og de himmelragende skyskrabere agerer kulisse.

Horst Arts and Music Festival

I 2015 var Red Bull Music Academy på Horst for første gang, og det kan vi kun anbefale dig også at gøre - både på grund af musikken og på grund af omgivelserne. Der er fremadskuende elektronisk musik, øjenåbnende multimediaoplevelser og et væld af andre oplevelser. Måske til næste år?

Fotos, i rækkefølge: Nate Watters / Red Bull Content Pool, Stefan Hoederath/Getty Images, Riccardo S. Savi/Getty Images, Andrew Benge/Redferns via Getty Images, Kiyoshi Ota/Getty Images, Jeremy Deputat/Red Bull Content Pool